Den ene kom fra slummen i Zimbabwe. En anden kom fra et fattigt kvarter i Los Angeles. Og en tredje fra Islands Brygge i København. Meget forskellige baggrunde, men én ting til fælles: De er alle dybt optagede af de klimaforandringer, de mærker på hver deres måde, og torsdag var det til det store C40-klimamøde i København, hvor de forberedte sig til et møde med nogle af verdens vigtigste borgmestre fredag.
»Jeg bor lige ved en motorvej og tæt på den havn, hvor alle varer, der kommer til Los Angeles, kommer ind. Mit kvarter har en af de største procentdele af lungekræft og astma«, sagde 17-årige Victor Jimenez.




























