Efter nogle år, hvor den svenske klimaaktivist Greta Thunberg har trukket overskrifter verden over, oplever statsminister Mette Frederiksen (S), at færre unge mod slutningen af 2019 strejker for klimaet.
I december stillede otte af Folketingets ti partier sig bag klimaloven. Og mange unge kan nu se, at løsningen af klimaspørgsmålet ligger hos politikerne på Christiansborg. Ikke hos demonstranterne, mener Mette Frederiksen.
Det store spørgsmål er nu, om – og hvordan – politikerne kan indfri klimalovens mål om, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent. Det skal aftales i klimahandlingsplanen til foråret.
Især Alternativet har peget på det individuelle ansvar for at spise mindre kød, rejse mindre med fly og i det hele taget forbruge mindre. Også de radikale har forgæves forsøgt at gøre flyafgifter til del af efterårets finanslov.
Mette Frederiksen mener dog ikke, at klimakrisen skal eller kan løses gennem regulering af den enkelte danskers forbrug og vaner.
Den kan kun løses gennem forskning, ny teknologi og tilpasning af afgørende sektorer som transport, bygge- og anlæg og energitung industri, siger hun i et interview forud for sin nytårstale den 1. januar.
»Jeg mener altid, at vi selv har et ansvar. Jeg vil bare gerne sige, at man løser ikke klimakrisen uden de store strukturelle forandringer. En af grundene til, at vi står stærkt i Danmark, er på grund af vores vedvarende energi«.
»Tænk, hvis det var os hver især, der skulle sørge for at have gode varmekilder eller grøn el i hvert vores hjem. Det ville vi ikke have en kinamands chance for«, siger Mette Frederiksen.
Frederiksen: Løsningen er et nyt brændstof
Står det til statsministeren, så skal der lidt firkantet sagt mindre fokus på moraliseren og mere fokus på de store strukturelle ændringer, der er vejen til at løse klimaproblemerne. Også selv om løsningerne kan føles lidt fjerne fra hverdagen: