Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Carsten Andreasen
Foto: Carsten Andreasen

Årsagen til den stigende strømproduktion fra vind i 2019 er, at havvindmølleparken Horns Rev 3 åbnede.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu kommer halvdelen af Danmarks elforbrug fra vind og sol

Vindmølleparken Horns Rev 3 og mere blæsevejr gør, at grøn energi dækker halvdelen af elforbruget i Danmark.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For første gang nogensinde kommer halvdelen af Danmarks elforbrug fra vedvarende energi. Det viser tal for 2019.

Det er en stigning fra 43,5 procent året før, og det slår samtidig den tidligere rekord fra 2017, hvor knap 46 procent af elforbruget kom fra vind- og solenergi.

Det viser tal fra det statslige selskab Energinet, der ejer elnettet i Danmark.

Det er især strøm fra vind, som trækker op i det grønne regnskab, da 47 procent af den grønne energi kommer fra vindmøller, mens resten kommer fra sol.

Årsagen til den stigende strømproduktion fra vind i 2019 er, at havvindmølleparken Horns Rev 3 åbnede.

Det fortæller Jan Hylleberg, der er administrerende direktør for Wind Denmark, der repræsenterer den danske vindmøllebranche.

Parken, der ligger 29-44 kilometer fra land ud for Esbjerg, er Danmarks største og kan alene dække det årlige strømforbrug fra omkring 425.000 husstande.

»Det er primært tilslutningen af Horns Rev 3, der har trukket op, og så hænger det også sammen med, at 2019 har været et noget bedre vindår end 2018«, siger Jan Hylleberg.

Fordobling på ti år

På ti år er strømmen fra vindmøller og solceller mere end fordoblet, og Jan Hylleberg spår, at vindenergi i begyndelsen af 2020'erne vil komme til at dække 60 procent af elforbruget i Danmark.

Det hænger sammen med, at havvindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen bliver tilsluttet elnettet senest i 2021, og i 2025 skal havvindmølleparken Thor efter planen tilsluttes.

Thor er den første af tre havvindmølleparker, som Folketinget i 2018 blev enige om at bygge frem mod 2030.

Regeringen har sat et mål om at bygge yderligere to vindmølleparker inden 2030.

»Der vil komme rigtig meget vind i energisystemet de kommende år«, siger Jan Hylleberg.

Et bredt flertal i Folketinget nåede før jul til enighed om en klimalov, hvor målsætningen er at sænke CO2-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Samtidig er målet, at Danmark i 2050 skal være CO2-neutral.

ritzau

Annonce

    Alt om Klima­bedraget

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden