Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
John Macdougall/Ritzau Scanpix
Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Milliarder til kraftværker skal sikre tysk farvel til kul

Tyskland sigter efter senest i 2038 og måske allerede i 2035 at udfase alle landets kulkraftværker.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tyske regering og landets delstater er nået til enighed om en køreplan for Tysklands udfasning af kulkraftværker.

Det oplyser den tyske finansminister, Olaf Scholz, torsdag.

Aftalen indebærer, at en række energiselskaber i alt skal kompenseres med 4,35 milliarder euro de kommende år - det svarer til 32,5 milliarder kroner.

Tyskland har tidligere meddelt, at målet er at være fri for kulkraftværker i 2038. Det er dog muligt, at det allerede bliver i 2035.

Forbundskansler Angela Merkel havde inviteret delstatslederne fra Nordrhein-Westfalen, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg til samtaler i Berlin i et forsøg på at komme nærmere målet om en mere miljøvenlig energisektor.

Samtalerne strakte sig ind i de tidligere morgentimer torsdag.

Den nye tidsplan indebærer, at det i 2026 og 2029 vil blive undersøgt 'om tidspunktet for lukningen af kraftværkerne kan skubbes tre år frem'.

Det siger Angela Merkels talsmand, Steffen Seibert, torsdag.

Udfasningen af kraftværker er et tysk skridt mod at blive et mere klimavenligt land. Det understreger Olaf Scholz torsdag.

»Tyskland tager store skridt på landets vej ud af tiden med fossile brændstoffer«, siger finansministeren i Berlin.

I alt sætter den tyske regering 40 milliarder euro - knap 300 milliarder kroner - af til udfasningen af kulkraftværker.

Ud over energiselskaberne skal pengene blandt andet kompensere de påvirkede delstater og medarbejdere.

Tysklands økonomi- og energiminister, Peter Altmaier, siger, at en lov om udfasningen af kulkraft vil blive bragt til det tyske parlament den 29. januar. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

ritzau

Annonce

    Alt om Klima­bedraget

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden