Et nyt stormvejr rejser sig over regeringen, lige inden Klimarådet mandag præsenterer sin længe ventede rapport. Klimaminister Dan Jørgensen (S) havde ellers i første omgang beroliget støttepartierne Radikale Venstre og Enhedslisten ved at indkalde til de første forhandlinger om planerne for at nedbringe udslippet af drivhusgasser i denne uge.
Men nu undsiger begge partier imidlertid regeringens nye køreplan. Den indebærer en stribe politiske forlig om forskellige sektorer i foråret.
»Klimahandlingsplanen bliver en rammeaftale. Der bliver en række separate forhandlingsforløb, inden det bliver samlet til sidst«, siger Dan Jørgensen.
Først til efteråret skal de lægges sammen i en egentlig klimahandlingsplan, som vil vise, om og i givet fald hvordan Danmark når sine reduktionsmål.
»Det er for sent«, siger den radikale klimaordfører, Ida Auken.
Hendes politiske leder, Morten Østergaard, har truet med at vælte regeringen, hvis ikke en klimaplan er på plads grundlovsdag, 5. juni, og etårsdagen for seneste folketingsvalg. Det indebærer ifølge Ida Auken »en overordnet, strategisk ramme«, som skal på plads før de detaljerede planer for hver enkelt sektor. Med en nuværende køreplan går det for langsomt, mener ordføreren.
»Rammen skal give en idé om, hvor meget af opgaven der skal løses af de forskellige sektorer. Vi skal have mål og pejlemærker på plads. Ellers risikerer vi at spilde tid på dobbeltarbejde«, siger hun.
Ida Auken nævner som eksempel, at det ikke giver mening at lægge en plan for antallet af vindmøller på havet, før det er besluttet, hvor meget grøn strøm industri, forbrugere og fjernvarme skal benytte.
Enhedslisten: Rammerne først
Enhedslisten har truet med at vælte Dan Jørgensen, fordi det går for langsomt med at forhandle klimaaftalerne på plads. Klimaordfører Mai Villadsen er trods indkaldelsen til forhandlinger stadig bekymret for, at regeringens køreplan ikke er tilstrækkeligt ambitiøs.
»For mig at se skal rammeaftalen ikke komme, efter at vi har forhandlet om sektorerne. Den skal diktere og sætte rammen for de andre aftaler«, siger hun.
Enhedslisten vil derfor forhandle en overordnet klimaaftale, samtidig med at forhandlingerne om de enkelte sektorer står på.
Heller ikke Venstre er begejstret for vente med at forhandle den overordnede klimaaftale på plads, til alle delforlig er handlet af.
»Jeg har svært ved at se, hvordan det kan gøres så afkoblet fra hinanden. Vi skal have de helt store og strukturelle diskussioner om skat og udbud af grøn energi. Hvordan kan vi få vores ambitionsniveau ind i de enkelte sektorer, hvis vi ikke ved, hvilke virkemidler vi har til rådighed«, spørger klimaordfører Tommy Ahlers.
Minister: Det bliver i år
Dan Jørgensen vil endnu ikke sætte nøjagtigt tal på, hvor mange sektorer der skal have deres egne politiske aftaler, men regeringen har nedsat 13 klimapartnerskaber med repræsentanter for erhvervslivet.
Forhandlingerne om den første sektor, affald, begynder i anden halvdel af marts, og i april kalder ministeren til drøftelser om energi og industri. Derefter følger de øvrige sektorer.
»Hvornår de forhandlinger nærmer sig afslutningen, kan jeg ikke sige noget om nu, fordi det også afhænger af, hvad jeg får af opbakning i Folketinget«, siger Dan Jørgensen.
Klimaminister Dan Jørgensen: Ja, vi er uenige med de radikaleHan forventer dog, at det bliver i år, og henviser til, at Folketinget ifølge klimaloven i efteråret skal »vende tommelfingeren op eller ned« til regeringens klimapolitik.
»Det er svært at forestille sig, at de vil vende tommelfingeren op, hvis ikke vi har en klimahandleplan«, forudser Dan Jørgensen.
Åbner for kludetæppe af forlig
Han fastslår, at ingen partier får vetoret i klimaforhandlingerne. Det betyder, at kludetæppet kan blive vævet af forlig med skiftende opbakning i Folketinget.
»Det ligger til grund, at alle partier har den ambition, at de gerne vil være med i det hele. Opstår der en ny situation senere i forhandlingerne, hvor nogle partier siger, at de vil gerne være med i det ene, men ikke i det andet, så må vi tage stilling til den«, siger ministeren.
På forhånd vurderer han, at det kan lade sige gøre i nogle situationer, men ikke i alle.
»Det er vel også rimeligt nok, at hvis man vil være med i den samlede rammeaftale til sidst, hvor vi fastsætter det indikative mål, så er man også med i broderparten af de underliggende aftaler«, mener Dan Jørgensen.
Det indikative mål henviser til, hvor meget Danmark allerede i 2025 skal have sænket CO2-udslippet. Med klimaloven har partierne lagt sig fast på at nå 70 procent i 2030. Klimarådet kommer på mandag med sit bud på, hvad målet skal være i 2025.
fortsæt med at læse
