0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pensionsselskaber klar med milliarder til grøn genstart af økonomien

Flere store pensionsselskaber venter på at få lov til at skyde milliarder af kroner i havmøller og nye energiøer og dermed bidrage til en grøn genstart af økonomien. Men regeringsarbejdet står stille.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske pensionsselskaber tripper for at skyde penge i den grønne omstilling, men kan ikke komme videre, fordi det politiske arbejde ligger stille, mens coronakrisen raser.

Netop grønne investeringer kan ellers være med til at genstarte økonomien og dermed give et bidrag til at løfte Danmark ud af den dybe nedtur. Det påpeger Allan Polack, administrerende direktør for landets største pensionsselskab, PFA.

»Danmark skal gennem en kæmpe forandring, hvor vi overgår fuldstændig til elektricitet til opvarmning, transport og produktion. Vi vil gerne bygge vindmøller og finder ideen om en energiø interessant og visionær«, siger han.

En energiø er en betegnelse for et knudepunkt på havet, som fordeler strømmen fra møllerne til flere lande og som dermed kræver massive investeringer i kabler.

Vi har tabt tid og penge på corona. Begge dele er en mangelvare i den grønne omstilling

Regeringens klimapartnerskab for energibranchen foreslår at bygge yderligere tre store havmølleparker ud over de tre, som et bredt flertal aftalte for to år siden. Tilsammen er der ifølge partnerskabet tale om en investering på op til 75-90 milliarder kroner, som vil fordoble de danske vindmøllers kapacitet. Dertil kommer, at blot en enkelt energiø kan koste et tocifret milliardbeløb.

»Det er en meget stor investering. Min sektor, pensionssektoren, sagde allerede før corona, at vi har pengene, så staten ikke behøver at betale«, siger Allan Polack.

Kæmpe bidrag

Administrerende direktør Bo Normann Andersen, AP Pension, fremhæver, at alene hans selskab forventer at have investeret for 50 milliarder kroner i den grønne omstilling inden 2030.

»Pensionsbranchen kan være med til at løfte de store investeringer. Der vil komme et kæmpe bidrag fra den danske sektor, og det er ikke noget problem at tiltrække midler fra pensionskasser i resten af verden«, siger han.

Laila Mortensen, administrerende direktør for Industriens Pension, opfordrer til at tænke pensionsselskaberne ind i genopretning af økonomien.

»Infrastruktur og energi er superinteressant, og vi vil som sektor meget gerne bidrage, men vi skal være sikre på, at vi ikke fægter i blinde«, siger hun.

Dermed hentyder hun til, at det i dag er umuligt for andre end statens eget energiselskab, Energinet, at eje elkablerne på havet. De private investorer har brug for rammer, som fastlægger, hvordan de kan eje, drive og blive løbende betalt for brugen af kablerne til at transportere strøm. Det arbejde er imidlertid helt stoppet, efter at corona ramte landet, påpeger Allan Polack fra PFA.

»Der sker ikke noget. Jeg forstår godt, at corona giver en anden dagsorden, men vi er ved at forpasse en utrolig mulighed. Jeg har aldrig oplevet en samhørighed og en fællesnævner, som der var med klimapartnerskaberne«, siger direktøren, der selv var med i finanssektorens partnerskab.

V: Lad os gå i gang

Direktør Lars Aagaard fra brancheforeningen Dansk Energi ser gerne, at »regeringen får flyttet fingeren fra pauseknappen nu«.

»Vi har tabt tid og penge på corona. Begge dele er en mangelvare i den grønne omstilling. Jeg håber, at vi nu kan veksle det til beslutningskraft«, siger han.

Lars Aagaard opfordrer til at fremrykke planlægningen af de to resterende havmølleparker, der allerede er enighed om. Den første park, Thor, er i forvejen blevet forsinket, og det skal ifølge Venstre ikke gentage sig.

Annonce

»Havvind er det rigtige sted at sætte ind, og vi behøver ikke vente på mange andre beslutninger for at gøre det. Vi vil gerne have, at regeringen går i gang, og at vi sikrer, at vi får de private investorer med«, siger partiets klimaordfører, Tommy Ahlers.

Selv om det kan tage mange år at bygge en havmøllepark, vil der allerede nu og her blive skabt job i rådgiverbranchen, understreger han.

Klimarådet anbefaler at fremrykke udbud af nye havmølleparker i sit notat om en grøn genopretning af økonomien.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) finder det opmuntrende, at pensionsselskaber vil bidrage til den grønne omstilling. Han understreger, at regeringen er ved at undersøge mulighederne for en eller flere energiøer.

»Sundhedskrisen har haft topprioritet i regeringens arbejde. Det betyder ikke, at arbejdet med den grønne omstilling er gået i stå. Men rækkefølgen skal være rigtig. Først har vi håndteret sundhedskrisen og fokuseret på at holde hånden under økonomien, nu tager vi fat på at genoprette«, lyder det i en skriftlig kommentar.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?