0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Regeringen vil blandt andet fremme energieffektiviseringer i bygninger og industrien

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er regeringens seks spors klimaplan

Regeringen har seks hovedspor i første del af klimahandlingsplanen. To energiøer skal etableres.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen præsenterede onsdag første del af en klimahandlingsplan.

Udspillet består af følgende seks hovedspor, som i alt forventes at give en reduktion på to millioner ton CO2 i 2030:

To energiøer:

Danmark skal som det første land i verden gå fra enkeltstående havvindmølleparker til at etablere energiøer.

Det skal sikre en mere effektiv udnyttelse af havvindressourcer langt fra kysterne og give mindre behov for nye elmaster på land.

Der skal etableres to energiøer inden 2030. Den ene skal ligge i Nordsøen på 2 GW (gigawatt, red.) med plads til mindst 10 GW på sigt. Den anden på 2 GW skal ligge i Østersøen.

Grønne brændstoffer og CO2-fangst:

Der skal investeres i løsninger, der kan indfange CO2 fra for eksempel industrien, hvorefter det skal bruges som grøn energi eller pumpes tilbage i jorden. Regeringen vil afsætte 400 millioner kroner årligt til en pulje, der skal indfange og lagre CO2.

Regeringen vil derudover indlede et partnerskab om et såkaldt storskala PtX-anlæg (et anlæg, hvor grøn strøm via elektrolyse laves til brint eller forædles til andre brændstoffer, red.). Det kan videreforarbejdes til brændstof til fly og biler.

Effektiv brug af energien og renoveringer:

Regeringen vil fremme energieffektiviseringer i bygninger og industrien.

Der skal afsættes midler til at samle og udstille data om bygninger og deres energiforbrug.

Energimærkningsordningen skal styrkes, og der skal laves anbefalinger om indeklima, sådan at bygningsejerne får et bedre beslutningsgrundlag, når de vil investere i energiforbedringer i for eksempel boligen.

Omstilling af og samarbejde med erhvervslivet:

Industrien skal omstilles til at anvende grøn strøm og bruge energien mere effektivt. 900 millioner kroner afsættes i 2020-2024 til en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien.

Samtidig skal der afsættes 95 millioner kroner årligt, som stiger til 230 millioner kroner årligt fra 2025 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

Grøn varme til danskerne:

Olie og gas skal erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper.

Regeringen vil sænke afgifterne på grøn strøm til opvarmning, mens afgifterne på sort varme skal hæves. Der skal gives støtte til varmepumper, og grøn overskudsvarme fra for eksempel datacentre skal fremmes.

Der skal være lovkrav om bæredygtighed ved brug af biomasse. 2,3 milliarder kroner afsættes til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

Grøn affaldssektor og mere genanvendelse:

Regeringen ønsker en klimaneutral affaldssektor i 2030, hvor 80 procent af det danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen.

Der skal være mindre forbrænding og import af affald og mere sortering og genanvendelse.

Kilde: Finansministeriet.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden