0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er regeringens seks spors klimaplan

Regeringen har seks hovedspor i første del af klimahandlingsplanen. To energiøer skal etableres.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Regeringen vil blandt andet fremme energieffektiviseringer i bygninger og industrien

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen præsenterede onsdag første del af en klimahandlingsplan.

Udspillet består af følgende seks hovedspor, som i alt forventes at give en reduktion på to millioner ton CO2 i 2030:

To energiøer:

Danmark skal som det første land i verden gå fra enkeltstående havvindmølleparker til at etablere energiøer.

Det skal sikre en mere effektiv udnyttelse af havvindressourcer langt fra kysterne og give mindre behov for nye elmaster på land.

Der skal etableres to energiøer inden 2030. Den ene skal ligge i Nordsøen på 2 GW (gigawatt, red.) med plads til mindst 10 GW på sigt. Den anden på 2 GW skal ligge i Østersøen.

Grønne brændstoffer og CO2-fangst:

Der skal investeres i løsninger, der kan indfange CO2 fra for eksempel industrien, hvorefter det skal bruges som grøn energi eller pumpes tilbage i jorden. Regeringen vil afsætte 400 millioner kroner årligt til en pulje, der skal indfange og lagre CO2.

Regeringen vil derudover indlede et partnerskab om et såkaldt storskala PtX-anlæg (et anlæg, hvor grøn strøm via elektrolyse laves til brint eller forædles til andre brændstoffer, red.). Det kan videreforarbejdes til brændstof til fly og biler.

Effektiv brug af energien og renoveringer:

Regeringen vil fremme energieffektiviseringer i bygninger og industrien.

Der skal afsættes midler til at samle og udstille data om bygninger og deres energiforbrug.

Energimærkningsordningen skal styrkes, og der skal laves anbefalinger om indeklima, sådan at bygningsejerne får et bedre beslutningsgrundlag, når de vil investere i energiforbedringer i for eksempel boligen.

Omstilling af og samarbejde med erhvervslivet:

Industrien skal omstilles til at anvende grøn strøm og bruge energien mere effektivt. 900 millioner kroner afsættes i 2020-2024 til en tilskudspulje til elektrificering og energieffektivisering i industrien.

Samtidig skal der afsættes 95 millioner kroner årligt, som stiger til 230 millioner kroner årligt fra 2025 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

Grøn varme til danskerne:

Olie og gas skal erstattes af grøn fjernvarme eller elektriske varmepumper.

Regeringen vil sænke afgifterne på grøn strøm til opvarmning, mens afgifterne på sort varme skal hæves. Der skal gives støtte til varmepumper, og grøn overskudsvarme fra for eksempel datacentre skal fremmes.

Der skal være lovkrav om bæredygtighed ved brug af biomasse. 2,3 milliarder kroner afsættes til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

Grøn affaldssektor og mere genanvendelse:

Regeringen ønsker en klimaneutral affaldssektor i 2030, hvor 80 procent af det danske plast skal være udsorteret fra forbrændingen.

Der skal være mindre forbrænding og import af affald og mere sortering og genanvendelse.

Kilde: Finansministeriet.

ritzau