Hvilken opgørelse er der tale om?
Opgørelsen hedder basisfremskrivning, og Energistyrelsen udarbejder den hvert år. Den viser blandt andet, hvad der vil ske med det danske udslip af drivhusgasser de næste ti år, hvis ikke der kommer nye politiske tiltag. Den medregner således kun, hvad der allerede er vedtaget i Folketinget, ikke effekten af de nuværende klimaforhandlinger.