Dagen efter det franske lokalvalg i slutningen af juni sad 150 franske borgere fra hele landet på rad og række foran præsidentboligen, Élyséepalæet, mens præsident Emmanuel Macron stod på en talerstol og takkede dem.
De 150 borgere – fra plejepersonale til kokke – udgør det franske klimaborgerting og lagde for godt en måned siden 149 forslag til klimatiltag i Frankrig på præsidentens bord. Præsidenten har sendt dem videre til behandling i parlamentet, og han håber på at kunne lave en ny lovpakke på baggrund af dem til sommer, ifølge netavisen EU Observer.
Siden oktober sidste år har gruppen af franskmænd arbejdet på de 149 forslag, der blandt andet byder på en folkeafstemning om at skrive klimamålene ind i Frankrigs forfatning i 2021 og at stoppe al indenrigsflyvning.
Til efteråret vil vi også få et klimaborgerting i Danmark bestående af 99 danskere, der skal arbejde på forslag til klimaløsninger til regeringen på en foreløbig toårig prøveperiode. For et par uger siden præsenterede klimaminister Dan Jørgensen (S) den præcise model for, hvordan klimaborgertinget kommer til at se ud.
Der er et ord, der adskiller det danske klimaborgerting markant fra foregangslandene Irland og Frankrigs.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
