0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bilbranche: SF's forbud mod fossile biler kan få den stik modsatte effekt

En udfasning af fossile biler i 2022 vil få flere til at beholde deres klimabelastende bil, siger bilbranche.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF's forslag om stoppe salg af de mest forurenende benzin- og dieselbiler allerede i 2022 risikerer at få den modsatte effekt end den tiltænkte.

Sådan lyder det fra Thomas Møller Sørensen, som er direktør for Bilbranchen i Dansk Industri, som ikke mener, at forslaget er helt gennemtænkt.

Ifølge ham vil en trinvis udfasning allerede fra 2022 føre til, at flere vil beholde og køre længere i deres gamle og mere forurenende bil.

»Vi skal sørge for, at de biler, vi gerne vil have flere danskere til at hoppe over i, findes på markedet. Det kommer til at tage længere tid end de to til tre år, som SF lægger op til«, siger Thomas Møller Sørensen.

»Hvis vi har strengere regler i Danmark, end udbuddet understøtter, så har det modsat effekt. Så vil flere danskere vente med at udskifte deres bil og holde på deres klimabelastende bil«.

Politiken skriver, at SF i første omgang vil have de største benzin- og dieselslugere udfaset. Det definerer partiet som de biler, der kører under 20 kilometer på literen.

En begyndende udfasning vil være SF's hovedkrav under efterårets klimaforhandlinger på transportområdet.

Ikke længere urealistisk

Men udfasningen skal ske på EU-niveau, og Danmark skal ikke gå enegang, mener Thomas Møller Sørensen. Men er det overhovedet realistisk at få alle 27 EU-lande til at arbejde hen imod en udfasning?

»Havde du spurgt mig for fem år siden, så havde jeg også været tvivlsom. Men der sker rigtig meget rundt i de europæiske lande lige nu. Jeg tror faktisk ikke, at det er så utænkeligt.

Det er dog mest realistisk, vurderer Thomas Møller Sørensen, at målet om stop af salg af nye benzin- og dieselbiler først nås omkring 2030, som det står i det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne.

Også direktøren i Danske Bilimportører, Mads Rørvig, mener, at der er brug for længere tid end halvandet år.

Han deler SF's ambition om flere elbiler, men frygter ligesom Dansk Industri, at flere brugte biler, der sviner meget, vil blive på vejene.

»Forslaget har desværre nogle negative effekter. Det her konkrete forslag mener vi ikke, hjælper udviklingen, som SF faktisk gerne ønsker«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts