Hjælper man klimaet, hvis man giver Bangladesh penge til at bygge et kulkraftværk? Spørgsmålet kan lyde bizart, men ikke for den japanske regering. For ellers var det blevet et billigere og mere gammeldags kulkraftværk, der svinede endnu mere.
For den globale udviklingsorganisation Oxfam og en række andre kritikere er det igangværende byggeri af kraftværket i Matarbari et klart eksempel på, hvordan rige lande skønmaler deres grønne investeringer i den tredje verden.