Vigtig infrastruktur som metroen, lufthavnen og Christiansborg risikerer at blive smadret, hvis en kraftig stormflod rammer i morgen, og ødelæggelserne vil kunne koste samfundet op mod 28 milliarder kroner.
Det er konklusionen i en ny analyse, som Københavns Kommune og Hvidovre Kommune har lavet med støtte fra Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet.