0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Forstå regeringens grønne skattereform

Hvad er op og ned i regeringens grønne skattereform? Politiken giver dig et overblik her.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Casper Dalhoff/Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff/Casper Dalhoff
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Skattereformen er tænkt som en del af den grønne omstilling af Danmark. Reformen skal medvirke til at indfri klimalovens mål, om at Danmark skal udlede 70 procent mindre drivhusgas i 2030. Den samlede reform skal falde i tre faser, hvor af regeringens udspil handler om fase 1.

Forud for udspillet har Klimarådet anbefalet, at regeringen med udspillet skulle indføre en ny, ensartet afgift på udledning af CO2. Afgiften skulle ifølge Klimarådet som udgangspunkt have samme niveau, uanset hvor udledningen kommer fra. I dag er nogle erhverv ikke underlagt den type afgift. Klimarådet anbefalede, at afgiften blev indført hurtigt, men med en gradvis stigning til i omegnen af 1.500 kroner per ton CO2 i 2030.

Forud for regeringens udspil har Venstre og De Radikale stillet sig bag ønsket om en CO2-afgift. Dermed tegnede der sig på forhånd et flertal for CO2-afgiften. De to partier lagde sig dog ikke fast på, hvor stor afgiften skulle være.

Regeringens udspil indeholder ikke den ventede CO2-afgift. I stedet lægger regeringen op til, at den kan komme på et senere tidspunkt. Regeringen lægger i stedet konkret op til, at erhvervslivets investeringer støttes med i alt 4,5 milliarder kroner fra 2021 til 2025. Til sammenligning vil afgifterne i samme periode samlet stige med 715 millioner kroner.

Det grønne element i udspillet er især en højere energiafgift på fossile brændstoffer for erhverv. Den skal konkret stige med seks kroner per gigajoule. Det svarer til mere end en fordobling i forhold til i dag for industrien. Det er en femdobling for landbrug og gartnerier.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce