0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En indsamling af vidnesbyrd fik klimaforsker til at se på klimaforandringerne på en ny måde

Hvad føler verdens klimaforskere? Og kan de i det hele taget involvere sig personligt i klimadebatten? Ja, siger klimaforsker ved DMI Ruth Mottram, for personlige følelser kan være effektive i formidlingen af klimaforandringerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Ruth Mottram føler sig bekymret, når hun tænker på klimaforandringerne. Men følelserne er mere komplekse end bare det.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Indlandsisen på Grønland smelter stadig hurtigere. Hele 80 procent af de sidste 30 års afsmeltning er faktisk sket i løbet af de seneste 17 år, viser nyt studie fra DTU Space.

For de fleste af os føles det måske både abstrakt og uvirkeligt, at is, der har eksisteret på jordkloden længe før os, pludselig begynder at forsvinde i rasende hast. Og at vi med al sandsynlighed er skyld i det.

Sådan føles det ikke længere for glaciolog og klimaforsker Ruth Mottram, der i dag arbejder på Danmarks Meteorologiske Institut. De sidste 18 år har hun forsket i atmosfærens indflydelse på afsmeltningen af Arktis. For hende er det hverken abstrakt eller uvirkeligt, at isen forsvinder, for hun har kunnet se det både i sine beregninger og med sine egne øjne i mange år.

Bevæbnet med isøkser, soveposer og måleapparater har hun undersøgt, hvordan, hvor meget og i hvilket tempo isen forsvinder. Hun har endda prøvet at falde ned i en gletsjerspalte.

»Jeg tror, det er vigtigt at have en fornemmelse for, hvordan isen ser ud, før man sætter sig bag en skærm og begynder at regne på den«, siger hun eftertænksomt.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter