Onsdag har regeringen præsenteret et udspil for, hvordan landbrugets udslip af CO2 skal sænkes med 7,1 millioner ton frem mod 2030.
Her kan du få et overblik over, hvordan regeringen konkret vil gøre det.
Implementeringssporet: 1,6 millioner ton CO2
Sporet omhandler kendte greb og tiltag, som der skal sættes penge af til eller gøres en særlig indsats for at udnytte potentialet af.
Blandt andet lægges der op til, at mindst 88.500 hektar lavbundsjorder - inklusive det besluttede i tidligere aftaler - og randarealer skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning.
Inden for jorder og skove skal der findes besparelser på 0,46 millioner ton.
Derudover vil regeringen opprioritere indsatser, der nedbringer landbrugets udledning af kvælstoffer med yderligere 10.400 ton i 2027.
Kvælstofvirkemidler skal skabe besparelser på 0,62 millioner ton CO2.
Til sidst skal nye krav - blandt andet om fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle - bidrage med besparelser på 0,54 millioner ton.
Udviklingssporet: 5 millioner ton CO2
Her er tale om tiltag, der beror på en teknologisk videreudvikling, eller at man teknisk bliver bedre til at udnytte ordninger, der eksisterer i dag.
Regeringen vil afsætte over 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.
Det er blandt andet inden for pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og kul.
Det er også inden for bioraffinering af græs, hvor det høje proteinindhold skal kunne bruges til foder - og dermed erstatte import af soja.
Allerede besluttede tiltag: 0,5 millioner ton CO2
Kilder: Fødevareministeriet.
ritzau
