Ekstremt vejr udløst af klimaforandringer er ikke bare voldsomt ubehageligt for de mennesker, dyr og planter, de rammer. De er også et brutalt slag mod verdensøkonomien. Og det kan blive meget værre end hidtil antaget, viser et nyt videnskabeligt studie.
Studiet, der offentliggøres mandag i videnskabstidsskriftet PNAS, beregner for første gang den samlede globale risiko fra otte mulige såkaldte tipping points – drastiske vendepunkter, man ikke eller kun svært kan vende tilbage fra.




























