Et bredt udsnit af landets borgmestre på tværs af partiskel og landsdele sendte tirsdag et yderst kritisk brev til tre ministre og de ordførere i Folketinget, som om eftermiddagen gik til forhandlinger om en aftale vedrørende indsamling og håndtering af affald.
Borgmestrene protesterer over et forslag, som ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Deloitte kan sænke prisen for at hente affaldet.




























