EU ser nu ud til at give sig på et centralt punkt i forhandlingerne på årets klimatopmøde, der ifølge planen skal slutte fredag. Den store hovedpine har været spørgsmålet om regningen for de tab og skader, der følger med klimakatastroferne, som allerede sker. Det rammer særligt fattigere lande, der kun i mindre grad har bidraget til at udlede store mængder af drivhusgasser. De vil derfor have penge fra de rigere lande til regningen, hvilket der dog ikke har været den store villighed til.
Men nu rykker EU på sig. Sent torsdag aften foreslog klimachef Frans Timmermans en særlig fond i et forsøg på at få forhandlingerne til at rykke sig frem. Den skal dække de mest udsatte lande og finansieres af en »bred donorbase«. Altså ikke kun de rigeste lande, men også lande som Kina.
Forslaget er ifølge Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvad forhandlingerne har brug for. Han tror dog, at det bliver svært at sluge for de store ulande.
»Forslaget er formuleret, så det kan splitte den store alliance af ulande. De rigere ulande forventes at betale, og de fattigere lande vil få støtte. Det bliver svært at sluge for de store ulande, men også svært at sige nej til for de små«, siger han i en skriftlig kommentar.
USA og EU har tidligere været imod idéen om klimakompensation, da de har frygtet, at det kan åbne døren for et juridisk ansvar. Nu har EU altså rykket på sig, men Timmermans slår fast, at det kommer med en pris: Der skal samtidig skrues op for klimaambitionerne, mens brugen af fossile brændstoffer omvendt skal trappes ned.
Alliancen af små østater (Asois) og G77 & Kina, der har presset på for en fond til tab og skader, overvejer ifølge Reuters nu deres reaktion på EU’s forslag. G77 & Kina havde dog en anden skillelinje. De foreslog, at alle ulande skulle have adgangen til fonden. Altså også Kina, som traditionelt regnes som et uland, men som i EU’s forslag står til at skulle bidrage med penge.
»Det bliver meget spændende at se, hvordan ulandene reagerer på EU’s forslag, og hvordan det påvirker de videre forhandlinger. Klimakrisen er alvorlig, og vi har brug for det internationale samarbejde. Vi har derfor brug for, at COP27 leverer konkrete resultater«, lyder det fra Mattias Söderberg.
Udkast til erklæring ligger klar
På papiret skal COP27 slutte fredag med en politisk erklæring – en ’cover decision’. Det går normalt over tid og ind i weekenden. Fredag morgen har det egyptiske formandskab for COP27 udsendt sit andet udkast til en aftale ved klimatopmødet. Teksten er blevet betydeligt forkortet sammenlignet med første udkast, der kom torsdag. Det nye udkast på ti sider er halvt så langt som det første og ligner i højere grad et reelt udkast til en aftale.
Det indikerer navnet på dokumentet også. Mens det første udkast blev kaldt et ’non-paper’, bliver den nye tekst faktisk kaldt et decideret udkast til en aftale.
Udkastet forbigår, ligesom det første, stadig en fond eller mekanisme for klimakompensation, der dog ikke er udeladt helt af udkastet. Der er et punkt i dokumentet, hvor der er gjort specifikt plads til tekst om, hvordan finansiering af tab og skader skal håndteres. Med andre ord er der lagt op til, at det kan komme med i en endelig aftale.
En anden bemærkelsesværdig del af udkastet er, at det centrale budskab fra sidste års FN-klimatopmøde, COP26 i Glasgow, bliver gentaget. At det er langt bedre at holde den globale opvarmning under 1,5 grader end under 2 grader, og at man derfor bør være sigte efter højst 1,5 graders opvarmning sammenlignet med det førindustrielle niveau.
Ifølge John Nordbo, klimarådgiver i ngo’en Care Danmark og mangeårig deltager ved FN’s klimatopmøder, tyder det på, at FN’s klimasekretariat har hjulpet formandskabet med at få lavet et mere spiseligt udkast.
»Jeg kan ikke se, hvordan det skal lade sig gøre at blive færdig fredag. Men teksten er meget tættere på noget, de kan blive enige om, end den forrige«, siger han.
Hans bud er, at COP27 først bliver afsluttet lørdag aften.
»Men jeg synes, at det er meget uforudsigeligt. Det har været meget kaotisk med tekster frem og tilbage«.
ritzau
fortsæt med at læse
