Yderligere fire projekter får genoptaget deres sagsbehandling gennem den såkaldte åben dør-ordning.

Var sat på pause: Døren åbnet for fire havvindmølle-projekter

Foto: Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen
Lyt til artiklen

Efter de danske myndigheder i februar satte den såkaldte åben dør-ordning for havvindmølle-projekter i bero, oplyser Energistyrelsen mandag, at fire af projekterne får genoptaget sagsbehandlingen.

Der er tale om projekterne Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark.

Tidligere har to andre projekter også fået genoptaget deres sagsbehandling.

Ordningen blev sat i bero i februar. Ifølge de danske myndigheder er der opstået tvivl om, hvorvidt ordningen er i strid med EU’s regler for statsstøtte.

Det er der ikke længere tvivl om ved de fire projekter, som mandag har fået grønt lys igen, oplyser Energistyrelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her