Der kom rekordmeget strøm fra vindmøller og solceller ud i de danske stikkontakter i 2022. Det viser foreløbige tal fra Energistyrelsen.
Styrelsens første foreløbige opgørelse af energiforbruget i Danmark viser, at 60 procent af strømmen blev produceret fra sol og vind – en solid stigning fra de 47 procent året før.