Der kommer ikke ét gram mindre CO2 ud i atmosfæren. Alligevel medfører en ny opgørelse fra Aarhus Universitet, at Danmark med ét slag lever op til sit klimamål for 2025.
Opgørelsen fastslår, at myndighederne hidtil har beregnet udslippet fra de mest klimaskadelige marker, kaldet lavbundsjorder, alt for højt. Den skærer en kæmpe luns, der svarer til godt to millioner tons CO2, af udslippet.