Sumatranæsehornet står til at uddø i 2035. Den østlige gorilla i 2070.
Det er blot to af eksemplerne i en ny kalender over udryddelsestruede dyrearter, som WWF Verdensnaturfonden sammen med en række forskere har lavet.
WWF Verdensnaturfonden har bedt forskerne sætte en konkret ’udløbsdato’ på nogle af de dyrearter, der er i overhængende fare for at uddø.
I første omgang er der identificeret 11 arter, som er på vej til at uddø i den vilde natur.
Arterne optræder i ’Extinction Days-kalenderen’. En kalender over, hvornår bestemte arter vil uddø.
»Den tilbagegang, vi ser, er ekstrem voldsom. Vi bliver nødt til at gøre noget ved biodiversitetskrisen nu, for vi er ved at løbe tør for tid«, fortæller Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Ifølge WWF’s Living Planet Report fra 2022 er de globale bestande af vilde dyr i gennemsnit faldet med 69 procent på fem årtier.
Cirka en million arter er i overhængende fare for at uddø.
Derfor har WWF Verdensnaturfonden i et nyt initiativ bedt forskere fra både Københavns Universitet og University of Cambridge om deres bud på, hvornår truede arter står til at uddø, hvis udviklingen fortsætter som nu.
»Vi er normalt enormt forsigtige, fordi man jo ikke kan forudse fremtiden. Men jeg synes faktisk også, at det illustrerer, hvor alvorligt det er blevet, at både vi og forskerne nu sætter tal på«.
»Arter vil formentlig uddø allerede i år, og det er menneskets ansvar«, siger Bo Øksnebjerg.
Både cubakrokodillen, rødulven og sumatranæsehornet vil inden for de næste 10-15 år forsvinde fra naturen, hvis ikke der gøres en særlig indsats.
Cubakrokodillen i 2029. Rødulven i 2033. Og sumatranæsehornet i 2035.
Mange arter er kommet i farezonen, fordi deres levesteder bliver ødelagt, eller fordi de bliver dræbt af mennesker.
Når WWF råber vagt i gevær, skyldes det, at nogle bestande er så skrøbelige, at samtlige de sidste dyr kan forsvinde ved sygdom eller i forbindelse med en naturkatastrofe.
Bo Øksnebjerg fortæller, at en indsats er nødvendig. For hver eneste gang der bliver rykket ved økosystemerne, er der en risiko for, at der sker noget, som er svært at kontrollere.
»Det er ligesom, hvis man piller en skrue ud af flyvemaskinen ad gangen. Så øger man risikoen for, at den til sidst falder sammen«, siger generalsekretæren.
ritzau
fortsæt med at læse
