»Skål!« Vi lægger halsen tilbage og drikker. Faktisk bunder vi glassene. Og det smager godt.
Det er ikke snaps. Og det er ikke øl. Det er derimod drænvand fra nordjyske kartoffelmarker. Kartoffelmarker, som er gødet med gylle fra kvæg og mink. Men efter at planterne har optaget den mængde gødning, de har behov for, og drænvandet har været en tur gennem et nyanlagt vådområde, er vandet lige så rent som det vand, vi andre tapper fra vandhanen.
Det viser målinger af vandets indhold af nitrat og fosfor, som er foretaget af Aarhus Universitet som led i et større forskningsprojekt. Nitrat og fosfor er begge næringsstoffer, som i for store mængder kan føre til iltsvind i fjorde og søer, og som staten derfor regulerer for at sikre et rent vandmiljø.
De nye målinger står i skarp kontrast til, hvad statens model påstår, der er i vandet. En kontrast så stor, at målingerne betyder, at landmanden godt må sprede mere gødning på sin jord – mens statens model siger, at det kan der under ingen omstændigheder blive tale om.
Vi er i Nordjylland. Der, hvor vejret kommer fra Jammerbugten og hvor »det satme kan blæse«, som landmand Carsten Søborg siger. Han og hans bror Bjarne driver tilsammen 480 ha jord i Jammerbugt Kommune. Og nu har kommunen netop besluttet at give landets første tilladelse til udvidelse af et husdyrbrug, baseret på konkrete målinger af udledningen af nitrat.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
