Københavns Kommune bør ikke ryste på hånden i forhold til at plante flere træer i byen. Vi har brug for hvert eneste og helst mange flere. Vores hovedstad skal finde en anden balance mellem det groede og det byggede, mellem de levende væsener og de døde materialer, end den, der har hersket under biltrafikkens og de hårde fladers dominans de seneste 100 år.
København trænger i den grad til et skud grønt. Ingen tænker, at Berlin er mindre metropol end København. Men den har langt flere træer.


























