Flere gange har ejendomsselskabet fået nej til at rive det bevaringsværdige Sølyst i Nyborg ned. Men pludselig vendte flertallet i byrådet på en tallerken.
I Nyborg har kommunen besluttet, at bevaringsværdige Sølyst skal rives ned, og der skal bygges nye boliger. Det er der store protester mod. Foto: Jens Dresling
Per Nyegaard Olesen føler sig godt gammeldags taget ved næsen.
Faktisk er han helt overbevist om, at noget ikke er helt fint i den kommunale kant, når det kommer til den planlagte nedrivning af den ikoniske og bevaringsværdige ejendom Sølyst ved vandkanten i Nyborg.