I mange år var det smukke palæ over for Louvre-museet stedet, hvor man gik hen og så på fine antikviteter i Paris. Forgyldte møbler, enorme lysekroner, smykker, kobberstik, porcelæn og tæpper.
I dag er al indmad skrabet ud. De gamle sager, boderne, de handlende og æstetikken fra fortiden. Pist borte og afløst af stramme linjer, polerede gulve, enorme sale og ikke mindst etageadskillelser, der kan køre op og ned.




























