Harpa står lidt ensomt ude i havnen og venter på, at byen en dag skal vokse hen til det. Det er en ret smuk bygning, om end fremmed i skala og materialer fra resten af Reykjavik.
Ikke desto mindre har den nu vundet EU's Mies van der Rohe-pris. Prisen uddeles hvert andet år og er den mest prestigefulde, der uddeles i Europa.


























