Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Lindhe
Foto: Jens Lindhe

Skråplan. Moesgaard Museum er et overflødighedshorn af offentlig park og fornøjelig historisk fordybelse i en og samme bygning. Alligevel indfinder der sig et stemningsvakuum i dets kontorlokaler.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommentar: Uden atmosfære i byggeriet dør arkitekturen

Hvordan fandt det stemningsløse egentlig ind i byggeriet?

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min nabo opførte for nogle år siden et redskabsskur, som han havde købt i Silvan og selv sat sammen efter bedste evne. Synligt stolt over sit første byggeri spurgte han, om jeg ikke skulle anmelde det i avisen.

Jeg syntes nu nok, at vi var lidt for tæt på hinanden til, at jeg kunne bedømme skuret tilstrækkelig objektivt. Men ser vi bort fra, at min nabos byggeri ikke har nogen offentlig interesse, var der ikke noget formelt i vejen for, at en udenforstående vurderede det i avisen.

Selv opførelsen af et redskabsskur i en baghave indeholder arkitektoniske overvejelser, som ender i en fysisk form, der påvirker brugerne og omgivelserne.

Min nabo havde tænkt over, hvilke funktioner skuret skulle have, hvor på grunden det skulle stå, hvor det var mest praktisk i forhold til funktionen og omgivelserne, og hvor det ville tage sig bedst ud.

Så overvejede han, om pris og byggetid var realistiske og fik i øvrigt den lokale tømrer til at hjælpe sig med at få bygget et mere solidt tag end det, der fulgte med byggesættet.

Når byggeri går fra at være blot og bart byggeri til at være arkitektur, er det dets atmosfære, der er forskellen. Atmosfæren opstår ikke af ét forhold, men er en samling af alle byggeriets relationer, som man umiddelbart forstår, når man befinder sig på stedet. Men det er noget, som det er både omstændeligt og svært at sætte ord på.

Atmosfæren handler om den følelse, byggeriet giver i kroppen. Dens bestanddele kan f.eks. være byggeriets funktion, placering, størrelse, proportioner, lys- og skyggevirkninger, materialer og farver.

Men med til det hører også de fortællinger, der omgiver det. I dette tilfælde f.eks. at min nabo selv er bygherre og bruger. Hans drømme, arbejde og tid er alt sammen til stede i netop det skur, som står halvt dækket af træer i grundens fjerneste hjørne.

Arkitektur er på den måde en samling af idealer, stemninger og følelser, som udtrykkes i sammensætningen af en bygnings materialer.

Alle kunstarter benytter sig af stemninger; cool, sexede, underfundige, sjove, muntre, vrængende, skabagtige, energiske, eksplosive, aggressive og angstfyldte. Musik, litteratur og billedkunst ville ikke være dem foruden og lige så lidt arkitektur.

Stemningerne i den dystre ende af spektret er dog sjældent tilsigtede i arkitekturen. Peter Eisenmanns mindesmærke for de myrdede jøder og Daniel Libeskinds Jødiske Museum i Berlin er oplagte undtagelser. Kirkegårde skal heller ikke udtrykke festlige følelser, men gerne have vemodige eller eftertænksomme stemninger. Men når boligkomplekser af ens betonblokke eller erhvervsområder af lagerhaller opleves som monotone og trøstesløse, anser vi det for en arkitektonisk fejl, der bør rettes op på.

Vi har fået en grundindstilling til, at arkitektur helst skal være lys, let og understøtte fornemmelsen af en evig skovtur, hvad enten vi er på museum, i bolig, børnehave eller på arbejde. Men det strenge og det tunge kan nu sagtens være en kvalitet, f.eks. i Politigården i København eller i Faaborg Museum.

Det allerværste, der kan ske for et byggeri, er, at det bliver stemningsløst. Hvis atmosfæren forsvinder, dør arkitekturen.

Og det er, hvad jeg oplever i for meget nybyggeri. At det er svært at se et arbejdsliv eller dagligliv tage form i det. Det har en jævnt klar belysning anvist af arbejdsmiljøregulativer, brede gange og grimme skilte anvist af brandregulativer og elevatortårne anvist af handikapregulativer.

Disse reguleringer udtrykker hverken bygherres, arkitekters eller brugeres drømme, men er anonyme formaliserede idealer om sikkerhed, sundhed og lighed, som pløjer sig ind gennem nybyggede skoler, kontorer og boligers rum og efterlader en umusikalsk stemningsløshed.

Denne anonyme formgivning er den største udfordring for arkitekturens atmosfære.

Min nabos skur har kun et lille vindue, men mere atmosfære end det meste gennemregulerede nybyggeri.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden