Cirkler. Cirkelbroen spænder over udmundingen af Christianshavns Kanal fra Applebys Plads til Christiansbro. Navnet refererer både til udformningen med fem runde platforme og til den rundtur langs inderhavnen, som den er med til at fuldende.
Foto: Cicilie S. Andersen

Cirkler. Cirkelbroen spænder over udmundingen af Christianshavns Kanal fra Applebys Plads til Christiansbro. Navnet refererer både til udformningen med fem runde platforme og til den rundtur langs inderhavnen, som den er med til at fuldende.

Arkitektur

Anmeldelse: Cirkelbroen er en skøn opfordring til at dvæle ved byen

Olafur Eliassons bro mellem Christiansbro og Applebys Plads indvies i dag.

Arkitektur

Når kunstnere laver arkitektur, bliver fortælling og form ofte meget tydeligere end funktion.

Det skete for Friedensreich Hundertwasser i Wien, for Bjørn Nørgaards boligslange Bispebjerg Bakke, og måske det er sket for Olafur Eliassons Cirkelbroen, der indvies i dag.

Cirkelbroen ligner ikke særlig meget en bro, som vi er blevet vant til at se dem, når ingeniører og moderne arkitekter slår streger, der leder folk så let og enkelt som muligt hen over en afgrund.

Cirkelbroen har høje master, som intet betyder for konstruktionen, og til trods for dens korte spænd har den fået hele fem ben at stå på i vandet. Det er hverken enkelt eller let.

Hvis den skulle bedømmes af en funktionalist, for hvem fart, elegance og komfort skulle være de eneste parametre, ville den være dumpet.

Med dens store vægt på symbolik kunne man frygte, at den blev en slags postmoderne havelåge til Christianshavns Kanal, komisk i sin billeddannelse, overdimensioneret i sin konstruktion og unødigt kompliceret for sit formål.

Men efter de seneste dage at have set den fra afstand, gået omkring den og mærket at gå og stå på den, må jeg konstatere at bekymringerne er gjort til skamme.

Skønt bæst

Det skyldes dens proportioner, udførelsen og vigtigst, at den ikke kun har én funktion. Den handler ikke om at komme nemmest muligt over fra den ene side til den anden. Den er bygget til at være en pause på turen op og ned gennem havnen. Til det formål er den blevet et ret skønt bæst af en symbolsk og folkelig fejring af broen som offentligt rum.

Dens modsætning er Københavns Kommunes seneste bro, Cykelslangen, der også er markant udformet og symbolsk højspændt. Men den er en fejring af nutiden og cyklismen. Den piller cyklerne ud fra den øvrige trafik og slår sine store, elegante buer, for at man kan cykle i høj fart hen over den.

Placeret mellem Kalvebods nye huse handler den om fremtiden, en grønnere fremtid, hvor cyklen er det foretrukne transportmiddel.

Cirkelbroen derimod slår sine cirkler og knæk, for at man kan sænke farten og stoppe op.

Det store centrale cirkelslag giver et prominent fremskudt rum, hvorfra man i ro kan stå og kigge på havnen og hilse på de både og kajakker, der passerer under, og se frem og tilbage på havnens blanding af historiske og nye bygninger. Cirkelbroens udformning er en opfordring til at dvæle ved byen.

Dermed er den beslægtet med den regnbuefarvede rundgang over ARoS, som Studio Olafur Eliasson også stod bag. Som den ændrede den indadvendte museumsbygning, vil Cirkelbroen også ændre sine omgivelser.

Ligesom flagstængerne og lampeposterne på Vilhelm Dahlerups Dronning Louises Bro fungerer masterne som lodrette markeringer af himlen og rummet over brodækket.

Med tanke på historien

Det er en scenografisk stemningsskabende tilgang, som arkitekter sjældent tillader sig i dag. Kun hvis det har en konstruktiv betydning som f.eks. i de himmelstræbende pyloner i hængebroen over Storebælt, skaber man et rum over broen.

I Cirkelbroen bærer masterne ikke brodækket, men de bærer til gengæld på en anden last, en symbolsk reference til havnens historie og de mange masteskibe, der engang gjorde den langstrakte monotone kaj til et sted fuldt af midlertidige steder og liv.

Her lå skibene engang uden på hinanden ligesom i havnen i Island, hvor Olafur Eliassons far var kok på en trawler og man kunne krydse havnen ved at gå fra dæk til dæk.

Det er denne for Olafur Eliasson usædvanlig biografiske eller ligefrem sentimentale reference, som kunstneren nævner som inspiration for Cirkelbroens udformning.

Det maritime billede er konsekvent gennemført. Man kan se det afspejlet i de elegant tragtformede bropiller, der stikker i vandet som kølen på et skib.

Den høje finish i værnets røde trådgitter og varmen i den skibslakerede håndliste er æstetisk afstemt med brodækkets gule gummibelægning.

Symbolikken og den stemning, den sætter, er med til at gøre brorummet til en folkelig attraktion, og den er kørt til kanten uden at krænge over i det rene kitsch.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce