Hvis de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal finde 2 procent i besparelser, som regeringen har bebudet, vil det ramme uddannelsernes kvalitet og på længere sigt Danmarks ry inden for design og arkitektur i såvel ind- som udland.
Det frygter rektorerne for Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.




























