Hvis det står til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), skal Emily Cooper fra hitserien ’Emily in Paris’ inden længe spankulere rundt i elegante danske designklæder i de historiske københavnerkvarterer.
Faktisk er ministeren så opsat på at få gjort ’Emily in Paris’ til ’Emily in Copenhagen’, at han har ulejliget sig med at gøre Netflix’ direktør i Californien opmærksom på, hvordan kommende produktionsrabatter kunne komme Netflix til gavn, hvis streamingtjenesten vil blænde op for den danske hovedstad.