Det ældste billede i bogen er taget i 1958, da hun var 12 år gammel og boede hos sin mor i Store Kongensgade 106, efter at forældrene var gået fra hinanden. Fra lejligheden på 5. sal havde hun og hendes mor adgang til taget, hvor de ofte drak te og hyggede sig. Og netop dér sidder moren på billedet med sommerbenene gemt under en lang, mønstret nederdel og et tænksomt, måske ligefrem drømmende blik.
Nogle gange er det tingene, men mest er det menneskene og deres liv, man bliver optaget af, når man ser på Susanne Mertzs fotografier i hendes i mere end én forstand tunge bog ’Mit liv i billeder’. Den 12-årige pige, der købte et bokskamera for 15 kroner og begyndte at fotografere, holdt aldrig op, og i de mere end 60 år, der er gået siden, har hun ikke mindst fanget kunstnersjæle, byliv og den foranderlige størrelse, vi kalder tidsånd med sine kameraer.
