Canadisk farmaceut blev i en omfattende undersøgelse afsløret som bagmand bag stort deepfake-pornoside. Nu er han blevet fyret. Og herhjemme vokser det politiske pres.
»Jeg vil ikke optages«, sagde David Do inde fra bilen til journalisten på fortovskanten. David Do kørte væk, da han blev bedt om at forholde sig til anklagerne om, at han har stået bag hjemmesiden MrDeepFakes. Foto: CBC/Screenschot
Jagten sluttede i Toronto-området.
Det var her, at en journalist fra den canadiske tv-station CBC for nylig konfronterede den 36-årige farmaceut David Do. Han har stået bag hjemmesiden MrDeepFakes, som delte titusindvis af billeder og videoer, hvor kendte kvinders ansigter ufrivilligt var manipuleret på pornografisk indhold ved brug af kunstig intelligens.