Aarhus har danmarksrekord i højhusbyggeri. Byen har allerede Danmarks højeste boligtårn, men nu er ejendomsmatadoren Olav de Linde i gang med at bygge endnu højere, så byen også får Danmarks højeste kontortårn.
Her ses det nye kontortårn fra sydvest. I baggrunden til venstre for tårnet kan man se De 5 søstre, der anses for et af Danmarks mest betydningsfulde nationale industriminder. Visualisering: Erik Nord Arkitekter for bygherre Ejendomsselskabet Olav de Linde
Knap stod Danmarks højeste boligtårn, Lighthouse, færdigt, før et nyt højhusbyggeri gik i gang i Aarhus.
Denne gang er det Danmarks højeste kontorhus ved navn Mindet, som så småt er ved at skyde op, og som kommer til at trumfe Lighthouse. Med tre meter.