Lang tid før Henrik Dahl blev rindalist, skrev han om livsstil som legende iscenesættelse. I dag er den blevet en global totalitet, der æder vores opmærksomhed, skriver Jes Stein Pedersen i denne klumme.

Legen med livsstil blev meget værre, end Henrik Dahl kunne have forestillet sig

Da Henrik Dahls bog udkom, kunne man føle, at man havde et valg mellem distinkte livsstile. At man ligefrem skiftede socialt segment og identitet gennem selvbrandingen, når man købte en ny bil. Nu er en ny alvor sat ind.  Foto: Joachim Ladefoged
Da Henrik Dahls bog udkom, kunne man føle, at man havde et valg mellem distinkte livsstile. At man ligefrem skiftede socialt segment og identitet gennem selvbrandingen, når man købte en ny bil. Nu er en ny alvor sat ind.  Foto: Joachim Ladefoged
Lyt til artiklen

I min studietid havde marxismen det absolutte overtag – eller måske snarere: kvælertag. Som når folk, uanset hvilket studium de læste, ikke slap for at skrive opgaver om revisionismestriden i det tyske socialdemokrati i 1890’erne! Det var til at få åndenød af. Vi læste Marx’ vigtige skrifter om fremmedgørelse og var selv totalt fremmedgjorte.

Men så begyndte nye vinde at blæse fra syd. Postmoderne franske tænkere som Foucault brød med marxismens forestilling om mennesket som historisk handlende klassesubjekt. I stedet blev mennesker nu forstået som formet af diskurser, sprog og begær. Vi kunne ånde igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her