Britiske Patricia Routledge spillede i en lang årrække Hyacinth Bucket i tv-serien ’Fint skal det være’.

Skuespilleren bag fru Hyacinth er død

Lyt til artiklen

Den britiske skuespiller Patricia Routledge, der er bedst kendt for sin rolle som Hyacinth Bucket i den britiske tv-serie ’Fint skal det være’, er død i en alder af 96 år.

Det oplyser hendes agent ifølge Sky News.

»Det er med stor sorg, at vi bekræfter, at Patricia Routledge er afgået ved døden. Hun sov stille ind i morges, omgivet af kærlighed«, lyder det i en erklæring fra hendes agent.

»Selv i en alder af 96 år svandt Patricias passion for sit arbejde og for kontakten med et livepublikum aldrig, ligesom nye generationer fortsat har opdaget hende gennem hendes elskede roller på tv«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her