Der er retsmøde om Høiby-bog ’Hvide striber, sorte’ får 4. november. Forlag varsler imens endnu en Høiby-bog.

Forlag klar med ny bog om Høiby midt i strid om andet bogsalg

Sagen om Marius Høiby er så opsigtsvækkende, at den kaster flere bøger af sig.  Foto: Lise Aserud/Ritzau Scanpix
Sagen om Marius Høiby er så opsigtsvækkende, at den kaster flere bøger af sig. Foto: Lise Aserud/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Om 18 dage lander endnu en bog om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby i boghandlerne i Norge.

Det sker, alt imens Høibys forsvarere forsøger at standse salget af den allerede udgivne bog ’Hvide striber, sorte får’, der også handler om den norske bonusprins.

Således bekræfter administrerende direktør i Bonniers norske forlag Alexander Even Henriksen, at en ny bog om Høiby bliver udgivet 18. november.

Det er ifølge forlagschefen helt forventeligt, at en bog om Høiby-sagen skaber ’store bølger’, siger han til mediet med henvisning til udgivelsen af bogen ’Hvide striber, sorte får’.

»Vi forventer ikke mindre brok omkring vores bog«, tilføjer han.

Høibys forsvarere forsøger at få standset salget af bogen ’Hvide striber, sorte får’ med et fogedforbud.

Tirsdag 4. november er der ifølge VG retsmøde mellem forlaget bag den bog, Aschehoug, og Høibys forsvarere om forbuddet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her