De har alle været elever på Sveriges mest prestigefulde balletskole. Og de står nu frem og tegner et billede af en kultur, hvor krænkelser og spiseforstyrrelser er en del af hverdagen.
Det er det svenske kulturmagasin Vi, som har talt med 21 nuværende og tidligere elever fra den kongelige svenske balletskole i Stockholm. Til mediet beskriver flere af eleverne upassende berøringer fra mandlige undervisere, og om, hvordan presset på skolen førte til, at de udviklede spiseforstyrrelser og begik selvskade.







