Æske 146 har i et halvt århundrede været et mysterium for folk, der interesserer sig for kunstnerparret Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen.
Efter deres død blev 146 pakker med deres papirer i flere omgange afleveret på Det Kongelige Bibliotek. De 145 kunne indgå i arkivet med det samme.
Men den sidste var belagt med en klausulering på 50 år. Lige så længe har forskerne grublet over, hvad der kunne være så følsomt, at det skulle holdes hemmeligt indtil 2026.
Nu finder vi ud af det.









