Da gravhøjen Grydehøj i Lejre i 1958 blev gravet ud af arkæologen Harald Andersen, så han den som lidt af en skuffelse.
I højen var der ikke store guldskatte eller rige gravgaver. Mest bare jord, aske og knogler.
Alligevel registrerede arkæologen alt, hvad han fandt i de forskellige jordlag nøjagtigt og gemte sine observationer til eftertidens generationer af kolleger.
Heldigvis.