Den, der tier, samtykker. På det seneste har jeg tænkt over, hvor dybt den gamle talemåde sidder i mig. Hvordan den grundfarver min opfattelse af moral og politik. Man skal blande sig, tale magten imod, råbe op, når mobbere og tyranner i skolegården eller i international politik lukrerer på angst, passivitet og tavshed. Det er så sandt.

Men når vi så står midt i en af de opmærksomhedssamlende shitstorme, der med jævne mellemrum rusker gennem vores fælles offentlighed, så risikerer ordene ligesom at hobe sig op over indholdet.