Først var jeg imponeret. For man ved jo godt, at midlertidighed aldrig er det samme som en permanent løsning. Når man tester noget i byrum, ligner det ofte en halvkvædet vise, der skal gøre det ud for en hel symfoni. En bænk på en p-plads. Det er mere en provokation end et tilbud.

Sådan er det ikke i Vesterbro Passage. Der er ikke bare, som jeg frygtede, stillet et par oversize plantekrukker ud på asfalten. Kommunen har virkelig lagt kræfter og økonomi bag forsøget, der strækker sig frem til november og inkluderer, hvad jeg antager må være Københavns største træterrasse.