Den der? Er det virkelig den, der truer med at udrydde alle mennesker på Jorden? Jeg betragter den ansigtsløse skabning foran mig. Lidt af en undermåler, kun cirka halvanden meter høj. Hovedet er blot en blåt lysende ring med en grøn lysstreg i stedet for øjne. Det er en humanoid robot ved navn Danni.
Den har to ben, og nu tramper den stift, men beslutsomt hen mod reolen med pasta og dåsetomater, der er sat op her i træningssalen. Klak, klak, klak, larmer det, når metalfødderne rammer gulvet.