Det er en kulturhistorisk sensation, når Bruun Rasmussen Kunstauktioner 12. december kan sætte en andenudgave af Søren Kierkegaards verdensberømte 'Enten-Eller' på auktion, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Bogen er langt sjældnere end nogen førsteudgave. Der er tale om det dedikationseksemplar til H.C. Andersen, som man nok har vidst måtte eksistere, men som har været forsvundet og følgelig genstand for verdensomspændende bibliofil interesse.








