Fra 2009 forsvinder de kendte danskere fra pengesedlerne.
Karen Blixen, Carl Nielsen, Niels Bohr, Johanne Luise Heiberg og Michael og Anna Ancher skal skiftes ud med broer, og det skal ske løbende, så alle sedlerne er byttet ud i 2012. Nationalbanken har bedt otte kunstnere om at tegne sedler med den gamle Lillebæltsbro (fra 1935), Knippelsbro (1937), Dronning Alexandrines Bro (1943), Sallingsundbroen (1978) og Storebæltsforbindelsens østbro (1998), og desuden skal der vises landskaber fra de områder, som broerne ligger i. Broer som tema kendes også fra eurosedlerne.








