Hvor er det dog nogle flinke folk, der arbejder her på bryghuset«, sagde broder Luc, da han havde haft lejlighed til at hilse på Humle-Hansen, fællestillidskvinden Klara Hansen, kontorassistenten Sofie, bryggerlærlingen Malte og den polske blikkenslager Lech Jamendowski. »Det skal nok gå alt sammen. Inden jul har du det mest fantastiske bryg, du kan tænke dig«, lovede den venlige munk. »Åh, hvor dejligt. Har du ikke lyst til en rundtur«, spurgte den unge bryggerdatter, og med Humle-Hansen som guide inspicerede de det gamle, men velholdte Bajerslev Bryghus. De begyndte på maltloftet – hvor Elisabeth forgæves kiggede efter nissen Ølanker – og hvor broder Luc omgående stak sin hånd ned i flere af sækkene og lod den fuldbårne maltbyg løbe gennem sine connaisseur-fingre, mens et anerkendende smil bredte sig om hans læber. »Det er nogle gode råvarer. Hvor mange brygkedler har vi«, spurgte den sympatiske broder. »Der er tre«, sagde Elisabeth: »To standardkedler og så den store, som min far fik installeret for et par år siden«. Humle-Hansen rømmede sig lavmælt, tog tilløb og sagde så: »... Men Elisabeth. Der er jo det ved det, at treeren, den store, den kan vi ikke bruge«. Elisabeth var ét stort spørgsmålstegn: »Ikke bruge?«. »Det hænger sådan sammen«, forklarede den myndige Klara Hansen, der foruden at være fællestillidskvinde var gift med Humle-Hansen, som kunne være lidt lang i spyttet: »På et tidspunkt, hvor der ikke var så meget gang i produktionen, lånte din far kedlen ud til forskellige lokale foreninger – han var et godt menneske! Så om tirsdagen bruger dagplejemødrene den til babysvømning, onsdag kommer grønlænderklubben og sejler i kajak, torsdag bliver den tømt – og om fredagen, efter fyraften, kravler Bajerslev Bas- og Barytonkor ned i den sammen med et par kasser ’Guld’ og øver. Akustikken er nemlig helt fantastisk«, siger de. »Jeg har regnet lidt på det«, brød Lech Jamendowski ind. »Selvfølgelig kan vi ikke smide børnene og kajakkerne og koret ud, men det behøver vi heller ikke. Vi kan sagtens bruge den store brygkedel de andre dage – så kan jeg bare reversere centrifugalpumpen, så vi kan flytte ølurten over i en af lagertankene, mens de svømmer, sejler og synger«. »Genialt«, sagde broder Luc og skævede afventende til Elisabeth. »Lad os så komme i gang«, sagde hun. Det var, som skælvede hele det gamle bryghus af gåpåmod og virkelyst, og efter et par timer havde de – under den erfarne trappistmunks kyndige ledelse – i fællesskab sat over til det julebryg, der skulle redde den opkøbstruede virksomhed. Fortsættes...