Menighedsråd beklager: Dronningens alterdug tog udsynet

Sådan ser Anna Thommesens udsmykning fra 1977 ud med antependium (alterbordsbeklædning), altertæppe og knæfald i Roskilde Domkirke, når den ikke er delvis tildækket af Dronning Margrethes egen medbragte alterdug og tæppe.
Sådan ser Anna Thommesens udsmykning fra 1977 ud med antependium (alterbordsbeklædning), altertæppe og knæfald i Roskilde Domkirke, når den ikke er delvis tildækket af Dronning Margrethes egen medbragte alterdug og tæppe.
Lyt til artiklen

Roskilde Domkirkes menighedsråd beklager nu, at de har krænket væveren Anna Thommesens meget omtalte udsmykning ved at tildække den med dronning Margrethes røde alterdug. Beslutningen kommer på baggrund af en kronik i Politiken 25. november. Her beklagede billedhuggeren Erik Thommesen krænkelsen af sin afdøde kone, væveren Anna Thommesens udsmykning af alteret i Roskilde Domkirke - en krænkelse, der er foretaget af ingen ringere end dronning Margrethe. Dronningen har ved to begravelser, først dronning Ingrids, dernæst kejserinde Dagmars, tildækket dele af væverens tekstiler, dels med sit eget, hjemmebroderede antependium, dels med et tilskåret gulvtæppe, mens det såkaldte knæfald af Thommesen forblev urørt. Brud på ophavsretten Tildækningen er et brud på ophavsretten, men fandt alligevel sted, endda med menighedsrådets velsignelse og uden henvendelse til Statens Kunstfond, hvilket der er pligt til, eftersom det er fonden, der i sin tid har bekostet Anna Thommesens udsmykning. Dronning Margrethe udtaler sig selvsagt ikke, i hvert fald ikke i egen høje person, men hendes pressechef, Lis Frederiksen, har følgende kommentar til striden mellem hoffet, menighedsrådet og Erik Thommesen. »Det tilkommer ikke kongehuset at mene noget om denne her sag. Vi ved kun, at der ved et planlægningsmøde mellem menighedsrådet og kongehuset var fuld forståelse for at benytte dronningens antependium«.
Kunne man forestille sig, at dronningen trak det tilbage?
»Det er jo et hypotetisk spørgsmål, der hører fremtiden til«, siger Lis Frederiksen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her