Blippelippelippelip. Blippelippelippelip«, sagde Elisabeths mobiltelefon. Klokken var lidt i seks mandag morgen, og det var kommunen, der var i røret. »Det er Harry Olsen fra Teknisk Forvaltning. Jeg tror, at du skal kigge ned i bryghuset. Vi har fået en melding om, at der er skum over det hele – og helt ud på vejen«, sagde han. Søvndrukken vaklede Elisabeth ud af sengen og trak i tøjet. I tre skridt var hun ude af privaten og stod nede i bryghallen. Hun var grædefærdig. Der var skum overalt – og en sær lugt af vaskepulver. I det samme kom Luc løbende ovre fra den gamle folkelænge, hvor han havde et værelse. »Incredible! Hvad sker der?«, råbte han. »Jeg ved det ikke. Det skummer helt vildt«, sagde Elisabeth fortvivlet. Broder Luc tog en klat skum op, gned det mellem fingrene og lugtede til det. »Sabotage«, konkluderede han. »Jamen, kan det ikke være øllet, der er fejlgæret«, spurgte hun. »Umuligt. Nej, det er nogen, der vil dig det ondt, som har været på spil«, sagde Luc. I det samme kom Markus P. Mågensen slentrende ind i hallen. »Sikke I gør rent. Eller er det øllet, der har fået højt skum«, spurgte han. Luc så koldt på ham. »Det er ikke spor amusant«, sagde den ellers venlige munk. »Godt ord igen«, replicerede Mågensen med et dumt grin. »Der er kun én ting at gøre. Vi skal have spulet overalt og sat et nyt bryg over«, fastslog Luc. »Det gør vi«, sagde Elisabeth. I mellemtiden var den polske blikkenslager Lech Jamendowski dukket op. Han besigtigede skaderne og konkluderede, at rør og pumper fungerede, som de skulle. Og snart fik han tryk på vandet og rigget et par spuleslanger til. »Det har du styr på, Lech«, bemærkede Elisabeth imponeret. »Jeg har prøvet det før. Min svogers møntvaskeri i Krakow havde det med at gå i selvsving, og så måtte jeg gribe ind«, forklarede den kompetente vvs-montør, der havde erhvervet sin enorme tekniske indsigt på akademiet i Bydgoszcz. Efter tre timer havde de fået fjernet skummet og skyllet kedlen, og så kunne Luc atter sætte juleøl i gang, hvorefter Lech monterede en solid lås på lugen. »Man skal ikke ødelægge øllet ustraffet. Vi må have politiet på sagen«, sagde Elisabeth. »God idé. Og skal du ikke også have pressen herud? Den har du jo så godt et forhold til«, grinede Markus P. Mågensen. Fortsættes ...
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.