Jeg er bange for, at der ikke er noget, du kan gøre.
Hvis Henning har givet ham lov, må han gerne gå rundt og danne sig et indtryk af bryghuset«, sagde en ærgerlig landsretssagfører Grandgreen-Andersen, da Elisabeth ringede og fortalte, at der var dukket en ung medarbejder op fra kapitalfonden Force Majeure Invest. Hun havde dårligt nok lagt på, før hendes onkel Henning var i røret: »Dav, Elisabeth. Jeg vil bare meddele, at der kommer en mand fra kapitalfonden, som skal købe mine aktier. Jeg har givet ham lov til at kigge sig lidt omkring, og...« »Jo tak, han er kommet. Han var lige ved at vædre Hanomag’en med Humle-Hansen om bord, og nu spankulerer han rundt herinde i bryghuset. Han har sagt til mine medarbejdere, at det bliver her, det centrale acetoneekstraktionsanlæg skal ligge, når Bajerslev Bryghus bliver omdannet til neglelakfjernerfabrik. Men du glemmer vist, onkel Henning, at jeg har forkøbsretten til dine aktier, og det er ikke jul endnu«, sagde Elisabeth. Hun kunne mærke, hvordan sindsbevægelsen fik hende til at ryste. »Jamen, så skaf du pengene, min pige«, hånlo onkel Henning og lagde på. Elisabeth var ellers blevet så glad, da medarbejderne dagen før havde lovet at give et ekstra nap, så der kunne blive råd til at købe onkel Henning ud, men nu virkede det hele så uoverkommeligt. I det samme brasede den unge mand ind på hendes kontor og smed et visitkort på bordet: »Force Majeure Invest. Markus P. Mågensen. Business Streamlining Consultant. Cand.rer.soc.scient.adm.pol.merc.jur.aud., LL.M.«, stod der. »Jeg er her for at implementere en due diligence«, sagde den unge mand, drejede rundt på hælen og var væk. Elisabeth kiggede op på væggen, hvor diplomer fra mesterskaber i ind- og udland vidnede om Bajerslev Bryghus’ succes gennem årene. År, hvor hendes far havde haft sin sikre hånd på tappehanen. »Jeg klarer det aldrig«, sagde hun stille. »Vel gør du så«, sagde kontorassistenten Sofie, der i det samme kom ind. »Jeg ved godt, at det måske er upassende at bringe det på bane, men vi burde nok få repareret trappen op til maltloftet, hvor din far faldt ned... Vi skal jo altså have gang i julebrygget«, sagde hun. »Selvfølgelig«, sagde Elisabeth og rakte ud efter fagbogen. Hun trængte til at beskæftige sig med noget praktisk, så hun kunne få faderens tragiske død på afstand. Og hvad var vel bedre end at få ordnet trappen? »Trankogerier, tranlamper... trappister!«, sagde den unge bryggerdatter og trykkede nummeret. Fortsættes...
