Ejler Post, der i mindst en menneskealder havde sørget for at bringe breve og pakker ud i Bajerslev, plejede at køre på cykel. Det foretrak han – også for motionens skyld – men når der virkelig var læs på, tog han nødtvungent tjenestevognen. Og sådan en dag var det i dag! For Dagbladet Politikens underskriftindsamling mod farbror Hennings planer om at afhænde det hæderkronede Bajerslev Bryghus til kapitalfonden Force Majeure Invest havde fået mennesker fra hele landet til at reagere. På i alt 922 underskriftsblanketter havde læserne givet farbror Henning tørt på og erklæret deres støtte til Elisabeth! »Og så mange breve kan jeg altså ikke have på cyklen«, sagde Ejler Post, da han afleverede sækken på Bryghusets kontor. »Ja, når bare det så hjælper. For tiden er ved at være knap«, svarede Elisabeth og tænkte på den sælsomme dobbelthed, hun følte i sit sind: For mens hun på den ene side frygtede, at farbror Henning, hvis griskhed man skulle lede længe for at finde mage til, skulle få held med sit forehavende, var hun på den anden side helt rolig. Ja, rolig, det var netop ordet – for nu vidste hun, at Luc i enhver henseende var hendes mand. »Og jeg, der ledte så længe efter kærligheden – og så kom den pludselig til mig«, tænkte Elisabeth og smilede til Luc, der stod ved hendes side. I jeans og en navyblå striktrøje, der sad tæt til hans muskuløse overkrop. »Der lå en seddel ved: Politiken-folkene beder dig om at tage ni blanketter fra – det er noget med nogle læsere, der har vundet øl«, sagde Ejler Post. »Det gør jeg da meget gerne«, svarede Elisabeth, lukkede øjnene og begyndte at række blanketter videre til Luc, som læste navnene højt: »Gerd Sørensen, Sorø. Torben Andersen, Rødovre. Arne Trads, København S. Anny Jørgensen, Holte. Jens Aagaard, Randers. Kirsten Sommer, Holstebro. Sigmund Hjerde, Bindslev. Per Hofman Hansen, Silkeborg. Dan Holmstrup, Espergærde«, sagde han. »De får hver seks Bajerslev Juleøl«, lovede Elisabeth, som med en tåre i øjenkrogen opfordrede til et nifoldigt hurra for Politikens læsere. »De leve!«, råbte hun med grødet stemme. Hurraråbene druknede dog i en infernalsk larm fra oven. Elisabeth kiggede ud ad vinduet og så, at TV 2 News’ udrykningshelikopter – Chopperen – var ved at lande på bryggeriets gårdsplads. Ud sprang en journalist – en yngre mand – og mens kameraet zoomede ind på Bajerslev Bryghus, rapporterede han i rablende hast live om dramaet og de mange underskrifter, der netop var ankommet. »Jeg vil gerne have lov til at sige 1.000 tak til alle, der har skrevet under. Det er som en kæde af varme hænder, der bliver rakt ud imod os – og jeg kan forsikre, at vi gi’r os ikke uden kamp«, sagde Elisabeth, da hun kort efter blev interviewet. Reportagen sluttede med et kort interview med farbror Henning, optaget på hans kontor i København tidligere på dagen. Her lød det sidste spørgsmål: »Men gør alle de mange protestunderskrifter, som i disse dage samles ind landet over, da slet ikke indtryk på dig, Henning Iversen?«. Hvortil farbror Henning svarede: »Politiken? Den pamflet kan man da ikke tage alvorligt! Jeg sælger til lige hvem, jeg vil«. »Ganske kort til sidst: Hvad følte du, da du hørte om de 922 blanketter?«. »Jeg føler af princip aldrig noget. Og se så at komme ud, jeg har ikke flere kommentarer«